Hjemvendt fra Italien efter 2 uger med Motocross
Det har været en begivenhedsrig tur vi alle havde i Italien under Team Danmark træning i uge 7+8 2011
Atter hjemme igen i Danmark hvor indtrykkene fra 2 ugers intensiv og god MX-træning skal evalueres.
Vi har jo været i Norditalien, hvor vi hver dag kørte på nye baner. Og som tidligere omtalt var vi på Mantova til Starcross i sidste weekend, hvor Nikolaj, Stefan og Rasmus deltog i dette prestigefyldte løb.
I vores første uge kørte vi også nogle gode træningspas i et højt tempo, og de sidste 4 dage stod på en masse tidskørsel og tempoheats, for at få tempo ind i kroppen på drengene.
Fredagen sluttede på Mantova, hvor der også var andre danskere i Italien. Her kørte vi et heat på 50 minutter, så jeg jeg blev overbevist om at gutterne blev trætte i kroppen inden de sq’ ha fridage.
På en af hviledagene i sidste uge tog vi alle til Castelletto di Branduzzo ved Milano, som er en stor bane hvor der køres VM i Supermoto. Her fik de afprøvet sig selv i nogle træningspas i supermotard sporten.
Vi er alle nu en smule slidte, og glæder os til et par fridage.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med hele forløbet i Italien.
Mikkel Caprani
MX Coach Denmark
Kommentarer
Hjemvendt fra Italien efter 2 uger med Motocross — Ingen kommentarer