2013 Motocross Boot Camp 2-5
Forberedelsen til sæson 2013 er ved at være på plads, selvom det har været et sejt forår når der skulle planlægges trænings-samlinger i indland og udland.
Vejret i hele Europa har været meget svingende, sne langt ned i Italien i uge 7 gjorde at den tur blev ca. 800 km længere end planlagt hjemmefra.
Disse samlinger kalder jeg for Boot Camps.
Planen i 2013 er at fokusere på de unge kørere som er på vej ud i Europa. Team/kørere og forældre skal have den rigtige grund-uddannelse.
Holdet af kørere består af 65-85-125-250 (elitesatsning) som ønsker at kører EM. Jeg havde også inviteret nogle af de mere garvede kørere som Nicolai M Hansen og Kasper Lynggaard, så de helt unge kørere kunne se hvad der skal til, for at køre motocross på et højt niveau
Boot camp 1. D.12-13/jan 2013. Skagen den første dag, lørdagen gik godt men det var ekstremt koldt, så jeg valgte at køre til Super MX i Herning om Søndagen. Med -10 grader om natten var det et godt valg.
Boot camp 2. D. 1-3/feb 2013. Fredag i den jyske muld med en del regn, men dog med plusgrader udenfor. Lørdag var planen Lemvig men banen var frossen, så kørte vi 100 km sydpå til Hampen til en perfekt bane og fik kørt dagens træning. Søndag skulle have været i Skagen men den var frossen. Breum Supercross var åben og en god bane at afslutte på. En stor tak til Sanna og Rene(#97) som lagde værksted og højtryksrenser til.
Boot camp 3. D. 10-16/feb 2013. Søndag kørte vi på Mantova (I) perfekt bane. Mandag 10 cm sne….. øv! Vi løb en tur og lavede styrketræning. Tirsdag 15 cm sne…….. Så gik turen sydpå til Grottazzalina lige ved siden af Fermo (VM bane). En typisk italiensk bane med store bakker og kæmpe hop, 2 rigtige gode dage med rigtig meget kørsel.
Så kom regnen igen over os, og vi kørte nordpå igen. Vejret var blevet varmere i Norditalien igen. Crotta havde gjort et kæmpe stykke arbejde med banen, som var klar over middag (Torsdag). Fredag kørte vi også på Crotta, drengene var ved at være trætte efter meget kørsel. Sidste dag kørte vi på Cremona som ligger ca. 10 km fra Crotta.
Lejren var slut, så jeg kørte op og så italiensk mesterskab på Arco de trento med Olsenbanden som deltagere. Det var godt at se, at de gjorde det godt.
Boot camp 4. D. 27/feb-3/marts 2013. Lommel (B) 3 dage i det tunge sand som gik rigtig godt, men var rigtig hårdt for drengene. Lørdag var fridag for dem som skulle køre løb søndag i Heerde (NL).
Boot camp 5. D.13-17/marts 2013. Jeg havde lejet Heerde (NL) fordi første EM kval 65-85 skal køres på den bane, men hård frost gjorde at banen var lukket. Dunkerque (F) var til at køre på. 2 dage på den og så til Lommel fredag. Lørdag hviledag ONK mesterskab Søndag. Det var dejligt at se, at de kørere som havde fulgt mit forårstrænings-forløb, gjorde rigtigt godt i løbet. Stor tillykke til Glen Meier (2) og Mikkel Haarup (5) samlet.
Video fra 2013 Boot Camp 2-5
Hilsen MX Landstræner
Mikkel Caprani
Tlf.+45 28 44 25 40
Email:Klik Her
Kommentarer
2013 Motocross Boot Camp 2-5 — Ingen kommentarer